Indgangskontrol
Du skal vise billet eller kort ved indgangen til Parken og på forlangende udlevere dette til nærmere kontrol. Hvis du kommer efter kampstart og portene er lukket, så tager du blot fat i en vagt ved en af indgangene og så kan de hjælpe med at lukke dig ind.
Til FCK-kampe skal tilskuere på Nedre og Øvre B på forlangende kunne fremvise gyldig billedlegitimation (Digital sygesikring, Pas, kopi af pas eller offentligt ID/transport ID med billede og fødselsdag).
Hvis du har pensionist- eller studerende sæsonkort, skal du på forlangende kunne fremvise pensionistbevis eller studiekort.
Du bliver nægtet adgang til Parken, hvis du ikke har gyldig billet/kort. Billetten refunderes ikke.
Alderskrav:
Til FCK-kampe har børn under 12 år kun adgang, hvis de er sammen med en voksen.
På B-tribunen (Sektion 12 nedre og øvre) er minimumsalder 15 år.
For DBU-kampe og andre arrangementer henvises til den enkelte arrangør.
For yderligere info se Parkens ordensreglement
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.