Mistet sæsonkort

Har du mistet dit sæsonkort, kan du bestille et nyt ved at sende os en mail på kundeservice@fck.dk eller ved at møde op i Fanshoppen. Opdager du det først på kampdagen, kan du henvende dig i billetboden foran Fanshoppen, som åbner ca. to timer før kampstart. Det koster et gebyr på 150,- at få genudstedt et nyt sæsonkort. Samtidig med udleveringen af et nyt sæsonkort vil det gamle blive spærret for at undgå misbrug.


Glemt sæsonkort

Har du glemt dit sæsonkort til en kamp har du to muligheder. Du kan enten logge ind på VoresKBH-appen, hvorfra du kan fremvise dit sæsonkort, som også kan scannes ved indgangen. Vær opmærksom på, at eventuelle ridser eller flænger i skærmen kan have indflydelse på, hvorvidt dit kort kan scannes fra mobilen. Screenshots af sæsonkort fra appen er ikke gyldige som adgangsbillet.
Har du ikke mulighed for at fremvise dit kort på appen, eller har du ridser i din skærm, kan du i stedet få udstedt en erstatningsbillet, som virker som dit sæsonkort for den ene kamp. Erstatningsbilletten koster 40,- i gebyr, og kan afhentes i billetboderne placeret rundt om Telia Parken.
En erstatningsbillet udstedes kun til ejeren af sæsonkortet.


Defekt sæsonkort

Er dit sæsonkort synligt gået i stykker ved bøjning, flænger eller lignende, koster det 150,- i gebyr at få genudstedt et nyt sæsonkort.
Er dit kort derimod intakt, men kan blot ikke scannes, udsteder vi selvfølgelig et gratis erstatningskort.
 
I begge tilfælde skal du tage kontakt til kundeservice@fck.dk. Ankommer du på kampdage, senere end to timer før kampstart, skal du i stedet henvende dig i billetboden foran Fanshoppen. Her kan de hjælpe med at få adgang til dagens kamp og finde den bedste løsning for fremtiden.
 
Vi anbefaler, at du kontakter os på mail inden kampdagen, da vi ofte oplever travlhed i billetboderne.