Har du et Platinkort har du automatisk 700krs. e-cash (550kr for børn) på dit sæsonkort. E-cash kan benyttes til køb af merchandise i Fanshoppen. Vær opmærksom på, at e-cash ikke kan benyttes til køb af billetter, sæsonkort, FCK Camp og lignende.
 
E-cash bliver registreret på nye sæsonkort hverdagen inden den førstkommende hjemmekamp. Har du brug for din e-cash tidligere, er du velkommen til at kontakte kundeservice på saesonkort@fck.dk.
Husk at du ikke kan bruge din e-cash på fckfanshop.dk, og at du skal have det fysiske kort med i Fanshoppen for at kunne handle for din e-cash.
Du kan altid tjekke din e-cashsaldo ved at logge ind på din profil i VoresKBH-app'en.


E-cash gyldighedsperiode

Har du e-cash på dit sæsonkort kan du bruge beløbet i 2 år efter udstedelse af dit sæsonkort. Hvis du fornyer dit sæsonkort til endnu en sæson, følger din e-cash selvfølgelig med, også ved eventuel udstedelse af nyt sæsonkort. Vær dog opmærksom på, at udløbsdatoen stadig vil være den samme.