Er du også en af de mange, der ynder at tage med på udebane og støtte holdet? Hvis ja, så har du helt sikkert også et AWAY-kort. Er du endda en af dem, som også har sæsonkort, så kan du blot ved at koble dit sæsonkort sammen med dit AWAY-kort opspare point, som du kan bruge i vores Loyalitetsprogram.

Ydermere er det også via dette system, at du i fremtiden som sæsonkortholder, sikrer dig forkøbsret til billetterne til de mest populære awaykampe, samt eksklusive events. 

Sådan gør du: 

Du skal logge ind på din AWAY-profil på fckaway.dk. Det eneste du skal gøre, er at sikre dig, at din mail på fckaway.dk er den samme mail, som dit sæsonkort er tilknyttet på www.billet.fck.dk.

Herefter er dit sæsonkort og dit AWAY-kort automatisk koblet sammen. Dermed bliver pointene fra de udekampe, du har deltaget i, registreret i vores loyalitetsprogram kort tid efter, at du har scannet dit AWAY-kort ved indgangen.

Har du spørgsmål, eller oplever du problemer i processen, er du velkommen til at kontakte os på fckaway@fck.dk.